Bøvlet, dyrt og tungt: Gymnasierne efterspørger en økonomisk løsning, der forbedrer muligheder for elever med særlige behov 

En ny evaluering af særligt tilrettelagte klasser viser, at der er efterspørgsel på dem i Jylland og på Fyn, men pengene til dem skal gymnasierne selv finde ved prioritering og søgning af midler til den enkelte elev. Eksperter mener, at det giver god mening for samfundet at investere i specialtilbuddene.

Af Astrid Bitsch Petersen og Rikke Laugesen 

Økonomien er lidt en udfordring, og det er administrativt tungt. 

Det er Esbjerg Gymnasiums rektors status på budgettet for den særlige HF-klasse, som skolen etablerede i august 2021 med 22 pladser for elever med en diagnose. 

For eleverne og skolen er det en succes, men undervejs er fire elever faldet fra, og det kan udfordre skolens økonomi lidt, mener rektor Sune Ahrenkiel. 

“Man har en tommelfingerregel, der hedder, at klasserne ikke skal meget under 20 elever, så er der ikke rigtig økonomi i det,” siger han, der ikke er helt klar over, hvad den præcise balance på budgettet er lige nu.  

Klassen er en HF, der tager tre år at gennemføre fremfor de sædvanlige to år, og eleverne får ekstra støtte i og uden for undervisningen. Uddannelsesinstitutionerne får tilskud per elev i en klasse af staten.  

“Vi skal søge løbende per elev, men hvis vi kunne søge for en klasse et par gange om året, vil det være lidt nemmere. Så kan man altid diskutere, om hvert individ i en klasse har et lige stort behov. Men det vil betyde, at vi ikke skulle sidde og dokumentere, hvor meget hjælp en elev får med et kvarter der og en halv time der. Det er administrativt tungt at skulle søge, så sende penge tilbage igen, hvis ikke alle er brugt. Og så søge endnu en gang,” siger han.  

Når Sune Ahrenkiel bliver spurgt, om de ikke kendte udfordringerne på forhånd, er svaret enkelt: 

”Jo, det vidste vi godt fra starten af,” siger han. 

Han mener, at skolen også har et ansvar for at løfte en vigtig opgave, som de satte i gang sammen med Esbjerg Kommune. 

“Vi synes, at vi er sat i verden for skatteydernes penge og for at få unge mennesker igennem, også dem der har lidt mere at slås med end gennemsnittet”, siger han. 

Forskel i finansiering af specialklasser 

Det er ikke kun Esbjerg Gymnasiums rektor, der synes, at økonomien for en særligt tilrettelagt klasse kan være udfordrende.  

I september 2022 udkom rapporten “Evaluering af ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser”, der er lavet af Danmarks Evalueringsinstitut. Her er de uddannelsesinstitutionerne, der udbyder særligt tilrettelagte klasser – som dem i Esbjerg – eller udbyder en autismeklasser, også kaldet ASF-klasser, blevet adspurgt, hvorvidt de mener, at udbuddet matcher efterspørgslen i deres område og om økonomien. 

Her er konklusionen, at der mangler særligt tilrettelagte klasser i Jylland og på Fyn, men de er ikke en god forretning for skolerne, forklarer projektlederen bag evalueringen, Kristian Quistgaard Steensen fra Danmarks Evalueringsinstitut.  

“Det er på skolernes eget initiativ, at de udbyder særligt tilrettelagte klasser, og de er ikke støttet med ekstra tilskud. Så hvis man har færre end 28 elever i klassen, så får man også et økonomisk underskud ved at have klasserne,” forklarer han. 

Autismeklassernes økonomi er lidt anderledes, da klasserne bliver løbende udbudt af Børne- og Undervisningsministeriet. Hvis et gymnasium får et ja fra ministeriet, når de har søgt, vil skolen få tildelt et årligt tilskud til klassen. Det er et såkaldt skyggetaxameter, hvor man får finansieret differencen mellem det normale klasseloft på 28 elever og det klasseloft, der er i en autismeklasse på 12 elever. Man får tilskud for de 16 elever, der ikke er i klassen. 

Netop autismeklassernes finansiering skeler Sune Ahrenkiel til. Han håber på en ordning, der minder om den. 

Af hensyn til eleverne 

Foreningen Danske Gymnasier bakker rektoren i Esbjerg op i, at det er vigtig med særligt tilrettelagte klasser som den treårige HF-uddannelse.  

Det er især i lyset af den nye evaluering og det fokus, der har været på unges mistrivsel hen over valgkampen, giver formanden for Danske Gymnasier, Henrik Nerves, udtryk for. 

“Jeg tror, at der er en øget efterspørgsel på fleksibilitet og et lavere tempo, som tilbuddet giver. Når man ser ud over uddannelseslandskabet, så er der blevet mere brug for HF3,” siger Henrik Nevers, der også er rektor på Roskilde Gymnasium. 

Danske Gymnasier har også tidligere givet udtryk for, at de ønsker en bedre økonomisk model for de særligt tilrettelagte klasser. For den måde det foregår nu, er ikke holdbart i længden, mener Henrik Nervers. 

“Der er nogle gymnasier, der prøver at få det til at løbe rundt selv, så godt som de kan. Det kan godt være, at det kan lade sig gøre til en vis udstrækning, men der er grænser for, hvor meget vi kan tilføre fra andre klasser og andre skoler. For de skal også hænge sammen. Skolerne har ikke en masse frie midler, man bare kan bruge på de her klasser. Altså økonomien er en barriere”, siger han.   

Formanden mener, at det gavner samfundet på sigt, og derfor vil være rimeligt, at staten hjalp til, så budgetterne ikke bliver nær så presset,  

”Det er ikke særligt sjovt at se unge mennesker, der ikke kan klare sig i de almindelige klasser. Det er af hensyn til eleverne, at vi opretter klasser,” siger Henrik Nevers. 

“Vi skal huske på, at vi lige nu har en kæmpe udfordring i samfundet, hvor vi har cirka 20 procent af alle unge, der slet ikke gennemfører en ungdomsuddannelse overhovedet. Her tror jeg, at de her tilbud er en vej til at få flere igennem uddannelsessystemet,” siger han.  

Gevinst at få unge i uddannelse 

Som formanden for Danske Gymnasier nævner, er det ikke alle unge, der i dag tager en ungdomsuddannelse. To ud af tre 18-årige med en psykiatrisk diagnose eller et handicap er i gang med en ungdomsuddannelse. For alle 18-årige er det 86 procent.  

Det viser rapporten “Unge med diagnoser har svær start på uddannelseslivet” fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fra 2021.  

Mie Dalskov Phil, som er chef for registeranalyse hos AE og uddannet økonom, mener, at det kan være en samfundsøkonomisk fordel, at de unge får en uddannelse. 

“Hvis de her unge ikke får en uddannelse og havner på offentlig forsørgelse, så bliver det rigtig, rigtig dyrt for os som samfund,” siger hun. 

Ifølge Mie Dalskov Phil er der endnu ikke lavet beregninger på, hvad det koster at have eleverne i autismeklasserne og de særligt tilrettelagte klasser. 

“Det koster 200.000 kroner for en gennemsnitlig studentereksamen, så kan det godt være det koster lidt mere at give en af de her særlige klasser. For hvert år man kan veksle en ledig dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager, så er det flere hundredtusinder kroner, det drejer sig om. Så hvis man skal se det over et helt livsforløb, så giver det god nok mening,” siger Mie Dalskov Phil.  

Den konklusion er Julie Buhl-Wiggers enig i. Hun er adjunkt i uddannelsesøkonomi ved Copenhagen Business School.  

“Det er næsten det bedste, vi kan gøre for samfundsøkonomien – at få folk væk fra passiv forsørgelse og over til at bidrage på arbejdsmarkedet. Både fordi de så bidrager via skatten, men også at de ikke længere skal have overførselsindkomster,” siger hun og uddyber: 

“Så de omkostninger, der vil være i tre år for at have sådan en klasse, de bliver mere end opvejet over en lang årrække, hvor det er en gevinst for den unge selv, men der er også nogle økonomiske samfundsgevinster.” 

Hun anerkender også, at der ikke er en garanti for, at ungdomsuddannelsen fører til, at de kommer på arbejdsmarkedet. Men en ungdomsuddannelse er et skidt på vejen, mener hun.  

“Hvis du kun har folkeskole, så er det meget svært, da der er jo mange jobs, som minimum kræver, at man har en eller anden form for ungdomsuddannelse,” siger Julie Buhl-Wiggers. 

Seks nye ASF-klasser 

I den nu fungerende regerings finanslovsforslag, som de fremlagde den sidste dag i august i 2022, foreslår de, at der skal oprettes seks nye ASF-klasser. 

Danske Gymnasier er overordnet glad for det, men de vil alligevel gerne opfordre politikerne til at kigge efter penge til de andre særligt tilrettelagte klasser, som ikke er på finansloven.  

“Det er godt, at man vil sætte ressourcer af til det, for det er der brug for. Men vi kunne godt tænke os at rykke lidt ved balancen i forhold til ASF-klasser og HF3, så pengene ikke kun går til ASF-klasser. Medmindre man kan finde andre ressourcer udelukkende til HF3,” siger Henrik Nevers. 

Vi ville gerne have spurgt fungerende børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), om der skal prioriteres penge til de særlige tilrettelagte klasser, og hvorfor de vil afsætte penge på finansloven på finansloven til ASF-klasser, når evalueringen viser, at der er behov for flere STK-klasser. Og hvordan byrden for at søge midler kan mindskes, men hun udtaler sig kun af “faktuel og administrativ karakter” frem mod en regeringsdannelse, oplyser hendes sekretær i en mail.  

Da forslaget blev præsenteret, udtalte den nu fungerende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) følgende i en pressemeddelelse: 

“Det er tosset, at vi i Danmark ikke har været bedre til at skabe ungdomsuddannelser for unge med særlige behov. Herunder unge med autisme. Vi har i de sidste tre år givet bedre mulighed for at kunne forlænge sin uddannelse, hvis man har et handicap. Nu skaber vi så også bedre mulighed for at unge med autisme, som kan have svært ved at være i en klasse med 28 elever, får en ordentlig chance for at få en ungdomsuddannelse.”  

Investering i uddannelse 

Ideen om seks nye autismeklasser falder i god jord hos uddannelsesordfører fra Enhedslistens Victoria Velásquez, men hun mener også, at det ikke skal være gymnasiernes egen opgave at finansiere de særligt tilrettelagte klasser. 

“Det er et vigtigt ansvar gymnasierne har for at sikre de bedst mulige rammer for, at alle unge kan være med til at få en uddannelse. Men når det drejer sig om økonomien, så vil det være en ansvarsfralæggelse fra Christiansborg at sige, at det er op til ungdomsuddannelserne selv at finde pengene,” siger hun.  

Hvor pengene skal komme fra, har hun ikke et konkret svar på, men de skal findes, understreger uddannelsesordføreren fra Enhedslisten. 

“Jeg mener ikke, at vi har råd til at lade være, fordi det simpelthen drejer sig om at sikre lige livsmuligheder for alle, uagtet om du har et handicap eller diagnose. Når vi så ovenikøbet får det bekræftet af en undersøgelse, som Dansk Arbejdsgiverforening har lavet, der viser, at hvis bare 1 procent flere af de unge får en uddannelse, vil det være en investering i vores samfund med 13 milliarder kroner, så er det jo rigeligt finansieret,” siger Victoria Velásquez. 

Vi har forsøgt at kontakte en række nyvalgte eller fungerende undervisningsordfører fra Folketingets partier, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser ved artiklens deadline, eller de har afvist interview grundet manglende tid og regeringsdannelse. Det drejer sig om Helena Artmann Andresen (LA), Jakob Mark (SF), Jens Joel (S), Lotte Rod (R), Mai Mercado (K), Mikkel Bjerg (NB), Morten Dahlin (V) og Peter Skaarup (DD)