Julie får struktur, støtte og særlige rammer i en autismeklasse: “Der er ligesom et særtilbud på mælk i SuperBrugsen. Det er det samme, bare bedre” 

I de seneste 15 år har flere af landet gymnasiale uddannelsesinstitutioner oprettet særlige klasser for personer med autisme og andre diagnoser. På Midtfyns Gymnasiums autismelinje håber Julie Funke Larsen på at gennemføre en ungdomsuddannelse. En ny evaluering viser gode resultater af landets tilbud. 

Af Astrid Bitsch Petersen og Rikke Laugesen 

På en smartskærm lyser en tekst om den franske enevælde frem, og ved siden af står underviser Kristian Jepsen og læser teksten højt. Han når til et punktum.  

”Stændersamfund, det skal vi lige have forklaret,” siger han til klassen foran ham. 

Kristian Jepsen tager et stykke kridt i hånden. På tavlen ved siden af smartskærmen tegner han kasser ved siden af hinanden og skriver bønder, borgerskabet, adlen og kirken. 

“Hvad kaldte man også protestanterne dengang?”, spørger han. 

En af eleverne rækker hurtigt hånden op.  

“Huguenotter,” svarer eleven. 

På tavlen skriver Kristian Jepsen svaret, inden han genoptager oplæsningen.   

Det virker måske som en historietime i en tilfældig gymnasieklase, og det er det på mange måder også. Pensummet er det samme som til enhver STX-klasse, men tilgangen til det er lidt en anden. Og hvis man kigger rundt i klasselokalet for 2.S her på Midtfyns Gymnasium i Ringe, er der kun tolv borde og stole. Et sæt per elev og på forkanten af hvert bord er der klistret et navneskilt fast. På en af dem står der Julie.  

Det er 18-årige Julie Funke Larsen, og hun indrømmer gerne, at de er en lidt anderledes klasse. 

 “Vi i klassen kalder det en specialklasse eller en autistklasse, men vores mentorer er ikke vilde med, at vi kalder os for det. Men det er jo det, vi er. Vi er et specialtilbud,” siger hun efter timen og tilføjer: 

“Jeg synes, at specielt er blevet et grimt ord, altså et skældsord for at være unormal, hvor speciel bare er et særtilbud. Det er ligesom, hvis du får et særtilbud på mælk i SuperBrugsen. Det er det samme, bare bedre. Der er bare mulighed for, at vi kan komme videre i uddannelse.” 

Julie Funke Larsen har social angst og en mild grad af Aspergers, og det er grunden til, at hun går i klassen. Den er nemlig en særlig gymnasieklasse, som udelukkende er for elever, der har en diagnose på autismespektret. Den type af klasser kaldes oftest bare ASF-klasser, og dem findes der en af per årgang på Midtfyns Gymnasium. 

Flere særlige klasser 

Det er ikke kun Midtfyns Gymnasium i Ringe, der har særlige klasser for elever med en autismespektrumforstyrrelse (ASF). I alt tilbyder 12 uddannelsesinstitutioner i landet klasserne. De fordeler sig på handels-, teknisk- og almengymnasium, og størstedelen er HF-klasser.  

For første gang er de to typer af klasser evalueret samlet. Rapporten “Evaluering af ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser” blev udgivet i september af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Den viser overordnet gode effekter, som vi vender tilbage til. 

Fagligheden er der 

Inden Julie Funke Larsen begyndte på gymnasiet, gik hun på den lokale folkeskole i Ringe til og med 10. klasse, men det sluttede ikke helt, som hun håbede.  

“Jeg blev ikke erklæret uddannelsesparat. Jeg havde et gennemsnit på over 8, så det gav ikke rigtig nogen mening for mig. Men deres vurdering var, at jeg ikke var socialt klar til komme ud på en uddannelse, da jeg har svært ved gruppearbejde,” fortæller hun.  

Det var et enkelt spørgsmål, der fyldte i hendes hoved derefter. 

“What to do? Altså jeg kunne jo ikke komme nogle steder,” fortæller Julie Funke Larsen. 
 
Hendes mor hjalp med at undersøge mulighederne, og de fik øje på autismelinjen på Midtfyns Gymnasium. Her er det faglige niveau som i en ordinær gymnasieklasse, men eleverne kan have andre udfordringer, forklarer afdelingsleder Janne Oksbjerg. 

“Vores elever er knalddygtige fagligt, men de har svært ved de sociale spilleregler. For eksempel hvordan man henvender sig til læreren og fortæller, at man synes, det er svært,” siger hun.   

Julie Funke Larsens udfordringer med det sociale er noget af det, som går igen ved mange elever, fortæller afdelingslederen.  

Her kan autismelinjens to mentorer hjælpe eleverne med at tackle de sociale og faglige udfordringer, de møder. 

“Vi arbejder meget ud fra hjælp til selvhjælp. Det er hjælp til at planlægge lektier, eller hvordan man bedre kan snakke med de andre elever,” siger Janne Oksbjerg.  

Det indebærer også at fortælle, at der er nogle ting, man skal som en del af at gå i gymnasierne.  

“Nogle gange skal de have at vide: at det kan godt være, at du ikke bryder dig om at skrive, fordi det ser uperfekt ud, men sådan er det,” siger hun. 

Lektierne på autismelinjen er de samme som for resten af skolens elever. Men for at nå i mål med det faglige pensum har underviserne lavet nogle ændringer, der skal være med til at give mere struktur for eleverne.  

Det er for eksempel, når underviser Kristian Jepsen vælger at læse en tekst højt for eleverne og undervejs forklarer begreberne i stedet for at sætte dem til det i små grupper.  

Inklusionens ofre 

Eleverne på Midtfyns Gymnasium kommer fra forskellige grundskoleforløb. Afdelingsleder Janne Oksbjerg anslår, at cirka halvdelen kommer fra et specialtilbud, mens den anden halvdel har gået i almen folkeskole.  

Nogle af eleverne i den sidstnævnte gruppe har dårlige skoleerfaringer, mener Louise Bøttcher, der er lektor i neuropsykologi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). Hun var også en del af et ekspertpanel, der var tilknyttet evalueringsrapporten. 

“Man kan næsten kalde dem for inklusionens ofre. De kommer med rigtig mange negative skoleerfaringer i bagagen og har måske også været inkluderet i deres folkeskoletid,” siger hun.   

Derfor mener Louise Bøttcher, at eleverne kan være mentalt pressede, når de begynder ind i en autismeklasse.  

“Så udover, at de har autisme, kan de have meget lav tærskel for stress, have fået angst eller depressionsproblematikker oveni. Det er desværre ret almindeligt, at det forekommer sammen med autisme, og nogle gange kan det være en belastningsreaktion,” siger Louise Bøttcher.  

Det kan for eksempel være kommet af, at eleverne ikke har kendt til deres diagnose. 

“Det har også været med til, at de ikke har fået støtte undervejs – de har bare været anset som mærkelige og sære, og de har egentlig levet med det. Når diagnosen så bliver stillet, kan eleven opleve at få en erkendelse af, hvad det handler om. Og så kan det endelig komme til at fungere på en ungdomsuddannelse,” siger Louise Bøttcher.  

Hun nævner, at hvis en ung har en autismediagnose, er det ikke ensbetydende med, at et specialtilbud som en autismeklasse er den eneste mulighed. Nogle kan klare at gå i de ordinære gymnasieklasser med eller uden støtte, mens andre ikke er stabile eller fagligt stærke nok til at tage en gymnasial ungdomsuddannelse. 

Larm kan være en dealbreaker  

Tilbage på Midtfyns Gymnasium er Julie Funke Larsen gået ud fra klasselokalet for at sætte sig i fællesarealet. Her læser hun selv videre i teksten om den franske enevælde, da hun havde lidt svært ved at følge med i den fælles undervisning til at notere svarene på spørgsmålene ned. 

For hende er det en stor hjælp, at hun har muligheden for at vælge den læringsform, der passer bedst til hende. Nogle gange er det fælles oplæsning i klassen, andre gange er det selvstudie. Der skal nemlig ikke særligt meget til for, at hendes koncentration kan blive forstyrret.  
 
“Jeg lægger mærke til mange ting, som andre ikke gør. Og så har jeg noget ADD, som gør, at jeg bliver ret hurtigt distraheret, hvis der sker et eller andet, så kan jeg godt lige pludselig snakke om noget andet,” siger hun. 

Derfor er autismelinjens loft på højest 12 elever og dermed færre forstyrrelser også til stor gavn for Julie Funke Larsen.  

“Hvis jeg har en svær periode, så kan larm i klassen godt være en dealbreaker for, at jeg bryder sammen,” siger hun.  

Kathia Schierning, som er adjunkt på Københavns Professionshøjskole og holder foredrag om autismespektrumsforstyrrelser, forklarer, at det er noget, som nogle personer med en diagnose på autismespektret kan have svært ved. 

“Deres hørelse er som en flagermus. De hører en hver lille ting. De bliver stimuleret hele tiden af alt muligt. På en transporttur bliver deres sanseapparat udfordret af alle mulige lyde og lugte,” siger Kathia Schierning, der også er uddannet psykoterapeut.  

Netop busture er et eksempel på, hvor Julie Funke Larsen kan blive udfordret.  

“Jeg lægger mærke til, hvem der kommer ind i bussen, at der er nogle børn, som larmer helt vildt og folk, der ser tiktok – jeg kan høre sangene og lydene fra det, også selvom jeg har musik i ørene,” fortæller hun.  

Og det kan følge hende resten af dagen.   

”Tit hvis jeg har en dårlig morgen, der er startet med larm i bussen, så har jeg en dårlig dag resten af dagen og er meget træt,” fortæller hun.  

Udmattelsen ved alle sanseindtrykkene eksemplificerer Kathia Schierning med en metafor, der med skeer kan illustrere, hvor meget energi en person har til rådighed.  

”Hver ske repræsenterer en mængde energi. ASF-folk har 15 skeer til rådighed på en dag. Her kan det måske tage fem skeer at komme op og ud ad døren om morgen. På vej til skole, kan der måske ske noget uforudseligt, at toget eller bussen ikke kører, og det tager måske yderligere fem skeer. Dermed har autisten måske kun fem skeer tilbage til resten af dagen. Det er ikke ret mange skeer til at klare dagen på,” siger hun.     

Kathia Schierning forklarer, at i denne metafor vil de fleste andre personer have 30 skeer med energi.   

Elevernes manglende energi imødekommer specialtilbuddene ved at give dem ro, tid og struktur i hverdagen. Det kan være individuelle aftaler om, at eleverne bruger høretelefoner med aktiv støjreduktion, hvis eleven har en overfølsomhed for lyd eller tendens til let at blive distraheret. 

Muligheden for ungdomsuddannelse 

I Ringe har de ikke kun fokus på, at eleven skal klare sig igennem gymnasiet, men det skal også gavne dem på længere sigt, fortæller afdelingsleder Janne Oksbjerg. 

“Vi giver en gruppe unge mennesker chancen for at få en bedre uddannelse, end hvad de ellers kunne få. De ville måske have fået mere fravær og ikke udnyttet deres faglige potentiale, hvis de gik i en almen klasse,” siger hun.  

Lektor i neuropsykologi, Louise Bøttcher, ser også et potentiale i ASF-klasserne, da eleverne møder mere struktur, der kan gavne dem. 

“Sådan som ungdomsuddannelser er lagt an, så er der meget selvstændigt arbejde. Du skal selv kunne strukturere utroligt meget med opgaver og forberedelse til lektionerne, og hvis man har vanskeligheder på det område – og det har personer med austime, adhd og angst – så skal man enten gøre sådan, at alle klasser blev mere struktureret, eller også kan der være behov for de klasser. Og det kan vi ligesom se, at der er, for ellers falder de helt ud af systemet,” siger hun. 

Kigger man mere statistisk på det, viser den førnævnte evalueringsrapport af alle landets autismeklasser og særligt tilrettelagte klasser, at den gennemsnitlige sandsynlighed for, at en elev i en ASF-klasse gennemfører sin gymnasiale uddannelse er 70 procent. For en sammenlignelig elev med en ASF-diagnose i en ordinær gymnasieklasse er det 58 procent. 

For de 70 procent, som gennemfører ASF-klassen, får de et studenterbevis, der adgangsgivende til videregående uddannelser på lige fod med eleverne fra de ordinære gymnasieklasser.  

Må ikke blive et parallelt spor 

Hos Landsforeningen Autisme er de glade for, at specialtilbuddene giver de unge med en diagnose indenfor autismespekteret en mulighed for uddannelse.  

“Autister er dem, der har mest brug for lidt særlige rammer. De får en mulighed for at tage en uddannelse,” siger formanden Brian Andersen.  

Han påpeger, at det ikke nødvendigvis er alle med autisme, som skal i gymnasiet, men at specialtilbuddene kan give nogle en unik mulighed.  

“Hvis ASF-klasserne ikke var der, så vil der være mange af dem, som ikke vil kunne gennemføre uddannelsen. Jeg tror også, at der er nogle, som hutler sig igennem en ordinær gymnasieklasse, som kunne have fået et langt bedre snit, hvis rammerne passede dem bedre,” siger han.  

Sammenslutning af unge med handicap (SUMH) hører også fra deres medlemmer, at ASF-klasserne er et godt tilbud. SUMH består af 16 forskellige medlemsorganisationer, hvis medlemmer kan have fysiske, psykiske, kognitive og kommunikative handicaps og/eller kroniske sygdomme. 

“Der ligger nogle helt klare og tydelige behov for unge med autisme, hvor det giver mening, at det bliver adresseret i en ASF-klasse. Det vidner de unge mennesker, der går på dem jo også om,” siger Pernille van Kleef, der er SUMH’s politiske konsulent blandt andet på uddannelsesområdet.  

De finder også klasserne væsentlige for at hjælpe en gruppe af unge med at få en uddannelse. 

“Det kan være en løftestang til, at de får en uddannelse. Det kan styrke deres selvtillid og deres kompetencer. Det kan være første gang, at de føler sig set og hørt,” siger SUMH’s politiske konsulent. 

Men SUMH mener, at det er vigtigt, at klasserne ikke bliver et spor for sig selv på ungdomsuddannelserne.  

“Vi er meget optaget af, at man ikke laver et parallelt spor, og derfor er det vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne er opmærksomme på, at de påtager sig et ansvar i at sikre integreringen af de klasser, så det ikke bliver: “Det er dem ovre fra ASF-klassen, de er også lidt mærkelige”, siger Pernille van Kleef.  

Det er afdelingslederen af autismeklassen på Midtfyns Gymnasium, Janne Oksbjerg, enig i. Derfor sørger de for ikke at holde ASF-klasser adskilte fra resten af uddannelsesinstitutionen. 

“Hele skolens elever er velkomne i vores gruppeområde, fordi vi ikke bare vil være en lukket afdeling for os selv,” siger afdelingsleder Janne Oksbjerg. 

Hun forklarer også, at eleverne fra autismeklassen bliver blandet med resten af skolens elever på valghold tredje år, og der er også mulighed for det på andet år. 

Pres på ungdomsuddannelser  

Selvom det kan være vanskeligt at spå om fremtiden, så tror Thyge Tegtmejer, at der vil komme et øget behov for specialtilbud. Han er forsker ved VIVE og arbejder med specialpædagogik og inklusion med fokus på folkeskolen. 

“Når man ser på antallet af elever, der er blevet visiteret til et specialtilbud i folkeskolen, er det steget voldsomt hen over årene,” siger han. 

Ifølge Thyge Tegtmejer tilbringer de her en længere periode af deres skolegang, og det kan udfordrer dem senere. 

“Langt hovedparten af dem kommer til at gå på en ordinær ungdomsuddannelse. Så der vil være nogle elever, der har vanskeligt ved at fungere i en helt almindelig klasse. Det tror jeg godt, at man kan forudsige. Der vil blive flere elever henover de næste år efterhånden, som eleverne slutter i folkeskolen,” siger han. 

Thyge Tegtmejer henviser til, at der ifølge en udgave af Momentum, der er nyhedsbrevet for Kommunernes Landsforening (KL), var andelen i 2010 af elever i 9. klasse med en eller flere psykiatriske diagnoser på 8,3 procent. I 2020 var tallet steget til 12,3 procent.  

“Og det er jo dem, som står umiddelbart over for at skulle i gang med en ungdomsuddannelse,” siger Thyge Tegtmejer.  

Han ser, at der givetvis vil være et større pres på ungdomsuddannelserne i fremtiden. 

“Jeg tror, at man på ungdomsuddannelser skal tage et helt grundlæggende valg, om man vil tage en knopskydning af særligt tilrettelagte klasser, hvor man samler de her elever, eller man vil tilpasse læringsmiljøet i alle klasser som helhed. Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet, siger Thyge Tegtmejer. 

I evalueringsrapporten fra EVA vurderes udbuddet og efterspørgslen af ASF-klasser også. Her og nu lyder vurderingen, at antallet af kvalificerede ansøgere matcher antallet af pladser. Men rapporten konkluderer, at det hurtigt kan ændre sig i de kommende år, og henviser også til et stigende antal børn og unge med diagnoser.  

Autismeklasserne er blevet oprettet samtidig med, at antallet af børn og unge, der er blevet udredt med en autismespektrumforstyrrelse, er steget. Ifølge Socialstyrelsens beregninger anslås det, at der i 2018 var 16 ud af 1000 børn og unge i alderen 0 til 17 år, der havde en diagnose inden for autismespektret. Fire år tidligere var det 11 ud af 1000 i samme aldersgruppe.    

I samme måned som evalueringen udkom, forslog regeringen at afsætte midler på den kommende finanslov til at oprette seks nye ASF-klasser.  

Biologi på universitetet er drømmen 

Opbygningen af et stændersamfund under den franske enevælde er ikke lige Julie Funker Larsens yndlingsemne i skolen. Men hun er motiveret for at læse teksten færdig og gøre det godt til historieeksamen. Hun ved allerede nu, hvad hun vil bruge sin ungdomsuddannelse til. Hun drømmer om at læse biologi på universitetet. 

“Jeg synes biologi er utrolig spændende, selvom det er meget fagligt svært og med mange fagord,” siger hun.  

Hun er glad for, at hendes mor fik øje på autismelinjen.  

“Rigtig mange døre vil være lukket, hvis ikke jeg får en gymnasieuddannelse,” siger Julie Funker Larsen.