For Daniel og Christine var autismeklassen vejen til studenterhuen: “Jeg fandt et sted, hvor jeg passede ind”
12 uddannelsessteder i landet tilbyder et specialrettet tilbud til unge med autismespektrumforstyrrelser. For Daniel Andersen og Christine Jørgensen var ASF-klassen deres mulighed for at uddanne sig, da tilbuddet er adgangsgivende og forsøger at klæde eleverne på til studie- og voksenlivet.
Af Astrid Bitsch Petersen og Rikke Laugesen
En junidag i 2017 var Christine Jørgensen én af de 48.600, der blev studenter fra en gymnasial ungdomsuddannelse det år.
Hun havde netop overstået sin sidste eksamen, der var i mundtligt dansk, og hun kom ud af lokalet med et 10-tal. Hun var lettet, men det var ikke den eneste følelse, der fyldte, da hun fik studenterhuen på af sine to børn Magnus og Sofia.
“Det var også trist. Jeg havde en følelse af, at “øv, nu er det faktisk slut”, og at nu skal jeg videre fra den her trygge base,” siger hun.
Christine Jørgensens trygge base var A-linjen på Herning HF & VUC. Hun har autisme, og A-linjen er netop et specialrettet tilbud til unge og voksne med en diagnose inden for autismespektret. De særlige autismeklasser bliver udbudt 12 steder i landet.
Det, der adskiller en autismeklasse fra ordinære gymnasieklasser, er, at der er et øget fokus på struktur og forudsigelighed i undervisningen, at der er tilknyttet mentorer til hver elev i klasse, og så at der er højest 12 elever i klassen.
En af de 11 andre elever var Daniel Andersen, der har en mild grad af Aspergers. Han kunne også fejre sin færdiggjorte uddannelse denne sommer, og han var ikke kun glad på sine egne vegne.
”Jeg var glad for, at vi alle sammen kom igennem, selvom vi havde problemer. Jeg husker også, at min mor var mere følelsesladet over det, end jeg var” siger han.
Med eksamensbeviset i hånden begyndte Christine Jørgensen direkte på finansøkonom-uddannelsen, og Daniel Andersen begyndte at læse sociologi og kulturanalyse på Syd Dansk Universitet.
Tre ud af fire læser videre
De to er ikke de eneste studenter fra en autismeklasse, som har haft lyst til at forsætte med at uddanne sig.
OM SERIEN
Seks nye autismeklasser på gymnasiale ungdomsuddannelser. Det var en del af finanslovsforslaget, der blev præsenteret i 2022.
I september kom den første evaluering af landets autismeklasser og de særligt tilrettelagte klasser. Rapporten konkluderer, at klasserne har gode resultater.
I denne artikelserie sætter vi fokus på specialtilbud på gymnasiale ungdomsuddannelser og besøger elever, mentorer og undervisere for at høre om deres hverdag.
Fra landets autismeklasser er det tre ud af fire studenter, der er begyndt på en videregående uddannelse to år efter, at de fik deres studentereksamen.
Det viser den nye rapport “Evaluering af ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser” fra Danmarks Evalueringsinstitut, der udkom i september 2022.
Til sammenligning gælder det kun for godt halvdelen af elever, som har gået i en ordinær gymnasieklasse.
Evalueringsrapporten bygger blandt andet på elevregistre fra Danmarks Statistik og interviews med 16 lærere og ledere fra autismeklasserne.
De peger på, at årsagen til at en større andel af elever fra autismeklasser begynder på videregående uddannelse skyldes, at der både er et større fokus på at klæde eleverne på til at fortsætte i uddannelsessystemet, og at eleverne oplever en gradvis nedtoning af den støtte, de modtager. Det ses eksempelvis i, at eleverne på deres sidste år i autismeklassen har flere lektioner om ugen som valgfag sammen med elever fra ordinære klasser.
En anden årsag kan også være, ifølge evalueringsrapporten, at de ustrukturerede og frie rammer i et sabbatår kan passe dårligt til elever med diagnoser inden for autismespektret, og de derfor vælger at læse videre.
En befrielse med få elever
I år er det fem år siden, at Christine Jørgensen og Daniel Andersen afsluttede HF ‘en i Herning, og de ser tilbage på den som en god tid.
“Det har været nogle af de bedste år i mit liv. Jeg har aldrig været mere glad, og jeg fandt et sted, hvor jeg passede ind, og der blev taget hensyn til den, jeg var,” siger Daniel Andersen.
For Daniel Andersens vedkommende er det den personlige udvikling, han husker bedst fra sin tid i autismeklassen.
“Jeg forstod ikke mig selv. Det er først der, jeg begyndte at danne en eller anden form for personlighed, og det er jo rimelig sent, når man er midt i tyverne,” siger Daniel Andersen.
Derudover har han lært at tage en mere aktiv rolle i undervisningen.
“Jeg har lært at engagere mig ordentligt i skolen. Før sad jeg bare lidt i baggrunden, så jeg har lært at deltage i selve undervisningen og i selve klassen,” siger han.
I de almene gymnasieklasser kan der være op til 28 elever i klassen, men i en autismeklasse er det maksimalt 12, og det var noget af det, som Christine Jørgensen satte pris på.
“Det var en befrielse, at vi ikke var mere end 12 elever i klassen. Det hjalp på støjniveauet, som var meget lavere end i almindelige klasser, hvor man er flere personer,” siger hun.
Både Daniel Andersen og Christine Jørgensen var begge godt klar over, at den støtte, ro og struktur, de oplevede på Herning HF & VUC ikke ville fortsætte, når de startede på en videregående uddannelse.
Så Christine Jørgensen henvendte sig allerede inden studiestart til studievejlederen på erhvervsakademiet for at undersøge mulighederne for ekstra støtte.
“Så kunne studievejlederen gøre min kommende underviser opmærksom på, at jeg havde nogle udfordringer, men det var en erhvervsskole, og der blev ikke taget super meget højde for det,” siger Christine Jørgensen.
Hun fandt hurtigt ud af, at der var en markant forskel på at gå i en ASF-klasse og på finansøkonom-uddannelsen. I ASF-klassen var der to lokaler, hvor der foregik undervisningen i det ene lokale, og så var der sofaer i det andet lokale.
“Her måtte man godt trække sig hen, hvis man havde brug for at hvile hovedet. Det var der ikke mulighed for på erhvervsakademiet,” siger hun.
For at finde den ro tilbragte Christine Jørgensen ofte frokostpausen i bilen.
“Efter timerne var mit hoved bare fuldstændig tummelumsk,” siger hun.
HVAD ER DET FOR NOGLE KLASSER?
På 12 af landets gymnasiale uddannelsesinstitutioner er der særlige klasser, som udelukkende er for personer med diagnoser inden for autismespektret. I klassen er der højst 12 elever, mentorstøtte og rolige rammer. De bliver kaldt ASF-klasser eller autismeklasser.
Nogle gymnasiale uddannelses-institutioner tilbyder også en anden type af specialtilbud, kaldet særligt tilrettelagte klasser (STK). Eleverne har typisk psykiske, adfærdsmæssige eller fysiske vanskeligheder. I disse klasser får eleverne også ekstra støtte og ro, men der er ikke noget loft over antallet af elever.
Begge tilbud stiller de samme faglige krav som i de tilsvarende gymnasieklasser.
Men selvom støttemulighederne ikke var de samme på den videregående uddannelse, så har hun taget erfaring med sig fra ASF-klassen.
“Jeg var i hvert fald rigtig glad for, at jeg gik på det HF’en først, fordi det var en rigtig god oplevelse. Det gav mig nogle meget gode studiekompetencer, da jeg skulle videre på erhvervsakademiet og gå i en klasse med 25 andre studerende,” siger hun.
Det er for eksmpel at kunne prioritere opgaver og komme i gang med at analysere en tekst.
“Generelt har folk med autisme rigtig svært ved at vurdere, hvad der er det vigtige i en tekst. Det fik vi hjælp til at lære på A-linjen, her sagde de: I har den her deadline, så I kan sætte så meget tid af til det, og sådan sørger I for få det afleveret,” siger Christine Jørgensen.
Unge overladt til sig selv
Mens rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at 75 procent af studenter fra ASF-klasser påbegynder en videregående uddannelse inden for to år, er der ingen garanti for, at de færdiggør uddannelsen.
”Det er selvfølgelig positivt, at der er så stor en andel, der overgår til videregående uddannelser. Det lader på den måde til, at både ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser hjælper deres elevgruppe med at overgå til en videregående uddannelse. Men der er helt klart nogle barrierer ved at starte på en videregående uddannelse for den her gruppe af unge, hvilket godt kan resultere i et frafald,” siger Kristian Quistgaard Steensen, som er konsulent hos EVA og projektleder på evalueringsrapporten.
Det er en fast del af strukturen i autismeklasserne og de særligt tilrettelagte klasser, at der søges om SPS (Social Pædagogisk Støtte) til den enkelte elev, når de optages i klassen.
SPS er et støttetilbud, som kan tilbydes den enkelte elev, der kan dokumentere en funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, for eksempel i form af en lægeerklæring eller en ordblindetest. Ifølge rapporten fra EVA får elever med psykiske vanskeligheder oftest støtte i form af støttepersontimer eller studiestøttetimer.
Et støttetilbud som SPS kan også søges til videregående uddannelser. Men det kan først søges, når den studerende går på uddannelsen.
”Man får måske først bevilliget SPS efter et par måneder, og det kan være de første måneder, der er de allersværeste for de her unge at være overladt til sig selv i, fordi de starter et nyt sted med nye rammer, nye medstuderende, nye rytmer i hverdagen og så videre. Det kan blive så overvældende for dem at navigere i alene, at de ender med at falde fra,” siger Kristian Quistgaard Steensen.
Der findes ikke tal på, hvor mange elever fra landets ASF-klasser som færdiggør en videregående uddannelse.
Universitet er ikke det eneste mål
Tilbage i 2008 var Herning HF & VUC en af de første skoler i landet til at oprette en ASF-klasse. Det var Jonna Byskov, der var med til at opstarte klassen og har arbejdet som afdelingsleder, mentor og faglærer indtil 2018, hvor hun gik på pension.
De erfaringer som Jonna Byskov og resten af holdet bag A-linjen fik igennem de første ti år, samlede den tidligere afdelingsleder i rapporten “Inklusion af unge med ASF i uddannelsessystemet i perioden 2008-2018″.
Her har Jonna Byskov lavet en opgørelse over, hvor mange af sine tidligere elever, der har færdiggjort en videregående uddannelse. Det har hun gjort via spørgeskemaer til eleverne, og hun arbejder netop nu på en ny udgave, der udkommer senere i december 2022.
Ifølge Jonna Byskov viser den opgørelse, at der i efteråret 2022 er 28 ud af 50 tidligere elever, som har færdiggjort en videregående uddannelse. Det er Jonna Byskov godt tilfreds med.
“Vi har talt uddannelse op som vejen til et godt liv,” siger hun.
Her er det uddannelse i et bredt perspektiv, hvor lærerne fortæller om blandt andet de kunstneriske, erhvervsmæssige og håndværkermæssige uddannelser.
“Vi har ikke universitet som det eneste mål. Vi har sagt: I skal ikke tro, at man kan undvære sin hjerne, når man skal være håndværker. Der er så meget læsestof og komplicerede vejledninger, og så skal man tilmed være snild på fingrene,” siger hun.
Jonna Byskov er også bevidst om, at elevernes udfordringer ikke stopper, når de stopper på A-linjen. Det prøver de at forberede eleverne på.
“Vi prøver at lære dem, at de skal søge hjælp på deres uddannelsessted. At når der er udfordringer, så er de nødt til at spørge om hjælp,” siger Jonna Byskov.
Med gode rammer er jeg lige så effektiv som alle andre
I 2019 færdiggjorde Christine Jørgensen sin uddannelse som finansøkonom, og selvom det er hypotetisk, tror hun ikke, at hun havde gennemført den uden at have gået på en ungdomsuddannelse, der tog hensyn til hendes diagnose på autismespektret.
”Så tror jeg ikke, at jeg var kommet videre til finansøkonomuddannelsen. Jeg tror simpelthen, at jeg ville være røget ned, fordi der ville være alt for meget stimuli,” siger hun.
Nu vil 42-årige Christine Jørgensen gerne bruge uddannelsen til at arbejde med bogholderi.
“Det tiltaler mig at dykke ned i tallene og behandle statistikker, analyser eller grafer. Det er noget af det, jeg rigtig godt kan lide fra uddannelsen,” siger hun.
Hun håber på, at hun finder en arbejdsplads, som har plads til hende, og kan tilbyde de rolige rammer, som hun har brug for.
“Men hvis det kan accepteres, så vil det også betyde, at selvom jeg holder de ekstra pauser, så er jeg lige så effektiv som alle de andre,” siger hun.
For Daniel Andersen var uddannelsen sociologi og kulturanalyse ikke lige ham, så han endte med at droppe ud.
“Jeg stoppede inden første semester var ovre, for der var en tand for frie tøjler. Jeg har brug for nogle mere faste rammer. Jeg havde svært ved at følge med, og selve arbejdet efter studiet var jeg ikke særligt interesseret i,” siger han.
Men heldigvis kan han bruge det, han lærte om rammer i ASF-klassen.
“Det, at jeg har gået på ASF, betyder, at jeg har vænnet mig til at tænke: “Hvad er det for nogle rammer, der kunne virke for mig? Og hvordan kan jeg få hjælp til at skabe dem?”
I dag er 33-årige Daniel Andersen i gang med at uddanne sig til laborant i Esbjerg.