Elever med dårlige skoleerfaringer i bagagen trives i særlige klasser på gymnasierne: Sjette gang er lykkens gang, håber Alexander
Mere end hver fjerde elev, der går i særligt tilrettelagte klasser på en gymnasial ungdomsuddannelse, har mindst ét afbrudt skoleforløb bag sig. En af de unge er Alexander Fenger Sættem Mandal, der går på et særligt HF-forløb på Esbjerg Gymnasium, hvor han håber, at han endelig kan gennemføre en ungdomsuddannelse.
Af Astrid Bitsch Petersen og Rikke Laugesen
Industritekniker, produktionsskole, HTX første gang, HTX anden gang og så et enkeltfag på VUC.
Det er listen over de uddannelsesforløb, som 23-årige Alexander Fenger Sættem Mandal har påbegyndt siden, han afsluttede sin 10. klasse i 2016.
“Jeg har haft nogle nederlag i min skolegang, men jeg vil egentlig bare gerne gennemføre en ungdomsuddannelse”, siger han.
Han fandt hurtigt ud af, at industritekniker ikke lige var det, han vil bruge sin fremtid på. I stedet brugte han resten af det skoleår på en produktionsskole. Skoleåret efter startede han på HTX, hvilket gik udmærket, indtil han nåede halvvejs på andet år.
“Der var ét eller andet, der brød mentalt sammen for mig. Jeg er stadig ikke klar over, hvad det var, men jeg var ekstremt stresset”, fortæller Alexander Fenger Sættem Mandal.
Han droppede derfor ud af skolen for at få en pause, inden han året efter prøvede at komme igennem 2.g igen. Men heller ikke denne gang lykkedes det for ham.
”Når dagen var ved at slutte, kunne jeg mærke, at jeg var mentalt død, og det er ikke en gang en overdrivelse,” siger han.
I perioden mellem forløbene på HTX blev han udredt for Aspergers og ADD.
Det er medvirkende til, at Alexander Fenger Sættem Mandal i dag går på en særlig HF-linje på Esbjerg Gymnasium. Klassen er for personer, der på grund af en diagnose har ekstra behov for ro, struktur og støtte. Den bliver kaldt HF3, da det er en HF-uddannelse, der tages over tre år frem for de sædvanlige to år.
Flere afbrudte uddannelsesforløb
På Esbjerg Gymnasium går Alexander Fenger Sættem Mandal i 2.p, og her har cirka halvdelen af de i alt 18 elever mislykkede uddannelsesforløb bag sig. Det anslår mentor og afdelingslederen for HF3-linjen på skolen, Bente Aasted.
OM SERIEN
Seks nye autismeklasser på gymnasiale ungdomsuddannelser. Det var en del af finanslovsforslaget, der blev præsenteret i 2022.
I september kom den første evaluering af landets autismeklasser og de særligt tilrettelagte klasser. Rapporten konkluderer, at klasserne har gode resultater.
I denne artikelserie sætter vi fokus på specialtilbud på gymnasiale ungdomsuddannelser og besøger elever, mentorer og undervisere for at høre om deres hverdag.
“De dropper ofte ud i løbet af 2.g., fordi det er dér, hvor man virkelig mærker presset. Det er meget ofte, de ikke får lavet deres afleveringer, så de bliver smidt ud på grund af skriftligt fravær”, siger hun.
Den statistik følger nogenlunde gennemsnittet på landsplan for de i alt 21 særligt tilrettelagte klasser, der er for personer med en psykisk diagnose eller et fysisk handicap.
Det viser en rapporten “Evaluering af ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser”, der udkom fra Danmarks Evalueringsinstitut i september 2022. Ifølge den har 43 procent af eleverne i landets særligt tilrettelagte klasser begyndt på mindst en ungdomsuddannelse inden. For næsten hver femtes vedkommende er det mindst to afbrudte uddannelsesforløb.
Sorte skyer over hovedet
For Alexander Fenger Sættem Mandal var det særligt de skriftlige opgaver, der pressede ham og til sidst blev for meget for ham.
”Der var opgaver, der bare hang som store sorte skyer over hovedet på mig. Jeg har altid haft svært ved at komme i gang med skriftlige opgaver. Det at komme fra alle de ideer og tanker, jeg har i hovedet, og til at få dem skrevet ned og få formuleret sætningerne rigtigt,” siger han.
Men frustrationerne over afleveringerne var ikke lige nemme for alle at forstå, nævner Alexander Fenger Sættem Mandal.
”Jeg hader virkelig udtrykket, at ”du skal bare tage dig sammen”. Det er – for hele vores klasse – i hvert fald i top fem over værste udtryk, der findes. Det er specielt kombinationen af ”bare” og ”tage dig sammen”, siger han og kommer med et suk.
”Der er ikke noget “bare””.
Det kræver en indsats
For at blive optaget på HF3 er det et krav, at eleven har bestået folkeskolens afgangseksamen og har en dokumenteret diagnose. Derudover skal den måske kommende elev til en optagelsessamtale, hvor Bente Aasted og gymnasiets anden mentor er til stede.
Her spørger de ind til, hvorvidt de er klar til at gå i skole og yde den indsats, som det kræver.
”Hvis man før sommerferien har været afsted fem timer om ugen, hvad er det så, der gør, at man tror, at man kan være afsted i 20 timer om ugen, fordi det bliver august?” spørger Bente Aasted.
HVAD ER DET FOR NOGLE KLASSER?
På 12 af landets gymnasiale uddannelsesinstitutioner er der særlige klasser, som udelukkende er for personer med diagnoser inden for autismespektret. I klassen er der højst 12 elever, mentorstøtte og rolige rammer. De bliver kaldt ASF-klasser eller autismeklasser.
Nogle gymnasiale uddannelsesinstitutioner tilbyder også en anden type af specialtilbud, kaldet særligt tilrettelagte klasser (STK). Eleverne har typisk psykiske, adfærdsmæssige eller fysiske vanskeligheder. I disse klasser får eleverne også ekstra støtte og ro, men der er ikke noget loft over antallet af elever.
Begge tilbud stiller de samme faglige krav som i de tilsvarende gymnasieklasser.
Det er ikke afgørende, hvilket karaktergennemsnit eleven kom ud fra folkeskolen med, men mentorerne skæver alligevel til tallene.
”Det er klart en fordel at være faglig stærk, for så har man ikke den del at bekymre sig om, samtidig med at man har en diagnose, som man også skal forholde sig til,” siger Bente Aasted og tilføjer:
”Hvis man både er fagligt svag, har en psykisk eller fysisk diagnose, så har man virkelig meget i ens liv. Vi har i hvert fald kunnet se, at det frafald, der har været, enten har været personer, der ikke har været mødestabile, eller som fagligt ikke har været det stærkeste kort. Så kommer man bagud, og det er aldrig sjovt,” siger hun.
Selvom en dokumenteret diagnose er et krav for at blive optaget, er det ikke væsentligt, hvilken diagnose det er, men hvordan eleven håndterer de udfordringer, der følger med den.
”Det er nemmere, når eleven siger, jeg kan ikke det her, men jeg vil gerne arbejde med det, fremfor, at de ikke anerkender deres behov, ” forklarer Bente Aasted.
En guddommelig gave
I klasselokalet for 2.p er der ét specielt white-board, hvor der er klisteret rød tape på, som inddeler den i et ugeskema. Her bliver der med sort tusch skrevet alle ugens timer ind, og nederst er der plads til særlige begivenheder og aftaler. Det er et af skolens tiltag for at skabe mere struktur i hverdagen.
Skoledagen på HF3 er kortere end for de øvrige HF-elever, og der er to gange om ugen afsat et modul, hvor eleverne kan lave deres lektier og afleveringer med hjælp fra Bente Aasted og skolens anden mentor.
Den struktur, tid og hjælp var de primære årsager til, at Alexander Fenger Sættem Mandal valgte HF3.
”Det er ikke rart med uventede og pludselige ændringer. På HF3 får vi at vide, hvad der kommer til at ske og hvornår. Og så kan vi forberede os,” siger han.
Strukturen har betydet, at Alexander Fenger Sættem Mandal er kommet i gang med at skrive.
”Her har jeg fundet dét, der skal til. Jeg kan endelig få tid og ro til at lave mine afleveringer. Jeg er ikke religiøs, men det her er en guddommelig gave,” siger han.
Han tror ikke, at han havde gennemført en gymnasial ungdomsuddannelse uden støtte.
”Det ville have været kaotisk for mig. Der ville have været rigtig meget stress, blandt andet fordi dagene kan blive rigtig lange. Det oplevede jeg jo på HTX,” siger han.
Uddannelsestillid
Når man begynder på en uddannelse, kan det være sårbart, og det skal man kunne turde at være i. Det mener Anne Görlich, der er lektor på Center for Ungdomsforskning, hvis primære forskningsområde er udsatte og sårbare unge uden for uddannelsessystemet. I sin forskning har hun snakket med en række unge, der har haft det svært med uddannelse, og herfra har hun begrebet uddannelsestillid.
”For mange defineres tillid som villigheden til at turde at være sårbar, og det er enormt sårbart at komme ind på en uddannelse og ikke at vide, hvad man skal lære, ikke kende lærerne, ikke kende de andre i klassen, hvor man skal gå til time eller gå ned i kantinen med mange mennesker,” siger hun og tilføjer:
”Der er nogen, som godt kan stå i den sårbarhed, og så er der nogen – især hvis man godt ved, at man har udfordringer – der vil være meget mere nervøse for at træde ud i det her. Og der vil de personer opleve, at vilkårene i de ordinære tilbud simpelthen ikke er til at stå i den her sårbarhed, så de oplever at komme til kort eller få nederlag. Men når de så kommer til et sted, hvor rammerne er tilrettelagt på en anden måde, får de en oplevelse af at ”wauw, jeg kan faktisk godt stå i den her sårbarhed,” siger hun.
Det betyder, at eleverne kan koncentrere sig om at lære i stedet for at være usikre og nervøse over alle mulige andre ting, forklarer lektoren.
Derfor mener Anne Görlich, at tilbud som de særligt tilrettelagte klasser kan være gavnligt for eleverne.
”Det er ikke, fordi de ikke vil leve op til kravene eller ikke har muligheden for det, men det er svært under de vilkår, der er. Det vil opleves enormt befriende at komme et sted, hvor de kan mærke, at vilkårene er tilrettelagt i et andet tempo, og at de kan lære på den måde, som giver mening for dem,” siger hun.
Anne Görlich mener, at det er vigtigt med uddannelse.
“Det er afgørende for en ung at få en uddannelse, da vi har et videnssamfund, hvor stillinger har et meget højt vidensniveau. Det gælder også inden for faglærte fag,” siger hun.
De tror mere og mere på sig selv
Når eleverne begynder i 1.g, kan mentorerne i Esbjerg mærke, at nogle elever er meget nervøse ved eksamenerne og ved aflevering af skriftlige opgaver, da det her ofte gik galt.
”Det fylder, fordi de selvfølgelig er bange for at fejle. Men når de efterhånden ser, at de sagtens kan få hverdagen til at hænge sammen, de får afleveret deres opgaver og får andre succesoplevelser, så tror de mere og mere på sig selv,” siger Bente Aasted.
Den fremgangsmetode er Louise Bøttcher enig i. Hun er forsker i neuropsykologi på Aarhus Universitet og har været en del af en ekspertgruppe, der har været tilknyttet evalueringen af klasserne, enig i.
“Det kræver, at eleven tror på, at det kan lykkes. Hvis de har mange negative erfaringer med i bagagen, så er det ikke noget, de kan klare selv, så er de nødt til at have en ramme, der støtter op om at gøre det muligt for dem at få nogle succes-oplevelser. Det er derfor, der er brug for nogle af de her særligt tilrettelagte tilbud, fordi de elever, tilbuddene retter sig imod, er ikke alle sammen kun har autisme, men også stress, angst, der kommer med rigtig mange nederlags oplevelser,” siger hun og tilføjer:
“Fra starten af skal der være nogle situationer, hvor de hurtigt oplever, at her kan de være, og her kan de faktisk godt lykkes. Og på den måde langsomt bygge troen op igen på, at det kan lykkes.”
Det er ikke kun i Esbjerg, at eleverne i de særligt tilrettelagte klasser trives. I evalueringsrapporten af klasserne fremgår det, at elevers trivsel i særligt tilrettelagte klasser følger de ordinære klasser set ud fra en nationale trivselsmåling af gymnasielever. I 1.g har de angivet en samlet trivselscore på 3,83 på en skala fra et til fem, hvor sidstnævnte indikerer en høj trivsel.
Nu skal jeg vise verden
Der er endnu ingen elever fra HF3 i Esbjerg, der har fået sit eksamensbevis, da Alexander og resten af 2.p var de første, der startede i tilbuddet.
Men den overordnede statistik for alle landets særligt tilrettelagte klasser viser, at 54 procent af eleverne, der begynder i klasserne, gennemfører på normeret tid. Resten er enten længere tid om det eller falder fra undervejs. Det fremgår af evalueringen af tilbuddene.
Der er stadig halvandet år til, at de første studenter udklækkes fra HF3, men Alexander Fenger Sættem Mandal regner med at blive en af dem.
“Jeg trives bedre, end jeg havde forestillet mig og har lige nu ingen frygt eller planer om at droppe ud,” siger han.
Netop nu er 2.p i gang med at planlægge deres studenterkørsel og har bestilt vogn til turen, og han regner bestemt med, at han også står i vognen med en studenterhue på.
“Nu kan jeg endelig vise verden, at jeg kan sgu fandme godt. Specielt overfor dem, der mener, at autisme er en sygdom, der kan kureres og mener, at vi ikke er noget værd. Bare giv os plads, så kan vi fandme godt, og nogle af os kan mere, end I måske lige tror,” siger Alexander Fenger Sættem Mandal.